Byens fisk og vildt
Til forsiden
Oversigt
Send e-mail
Se kontrolrapport her
Bliv fan på facebook
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Lukket
10:00 - 17:30
10:00 - 17:30
10:00 - 17:30
10:00 - 18.00
09:00 - 13:30
Lukket

Søndergade 23
8600,  Silkeborg
 
Telefon:
Mobil: 
E-mail: 
 
86 82 08 61 
24 80 16 38
 
 
 
 
Danmarksmesterskabet i rødspætteflåning kommer til Silkeborg! Læs mere under nyheder.
 

 

Ny hjemmeside

i samarbejde med danaweb.dk.
 
Du er meget velkommen til at skrive en hilsen, med ris og ros.
 
Du kan kontakte os på telefon, eller sende os en e-mail her fra siden.
 
Send mail her.
 

Øko fisk

 

Økologiske fisk på vej frem

 

Økologi hænger godt sammen med kvalitet og sundhed, mener Dragan Sljivic, Danmarksmester i fisk og skaldyr.

 

Af Per Henrik Hansen

 

Økologiske ørreder er på vej ind i varmen hos kvalitets- og miljøbevidste forbrugere. På butikssiden var Fiskehuset i Thisted pioner på området, da forretningen for nogen tid siden tog økologiske ørred fra Thy ind i sortimentet. Det blev belønnet med en nominering i konkurrencen ”Danmarks sundeste pålæg” på Foodexpo i Herning i januar i 2010.

 

Seneste nyt er, at også Skagenfood er på vej med danske økologiske ørred i firmaets landsdækkende salgssystem.

- Den måde, som de økologiske fisk bliver opdrættet på, passer godt sammen med det, vi står for som fiskehandlere med kvalitet og sundhed. For eksempel får de økologiske fisk ikke kunstigt farvestof i foderet, og der er et godt og rent miljø på et økologisk dambrug, siger Dragan Sljivic.

 

Klart bedre smag

Ifølge Dragan Sljivic smager de økologiske ørreder også klart bedre.

- Det må hænge sammen med, at produktionen er mere ekstensiv på et økologisk dambrug. Fiskene vokser langsommere, og de lever i helt frisk vand. Det kan simpelthen smages.

- Men det bliver nok 20-30 procent dyrere end prisen på ikke-økologiske ørred. Til gengæld er smagen 50 procent bedre, siger han.
 

Simple administrative ting

Fiskehandlere og røgerier, der vil sælge økologiske fisk, skal søge økologi-autorisation i den lokale fødevareregion. I den forbindelse skal forretningerne lave en tilføjelse til sit program for egenkontrol samt føre en særskilt opgørelse over køb, salg og svind af økologiske produkter.

- Disse administrative ting er dog ganske simple, fortæller seniorrådgiver Villy Larsen, som er Dansk Akvakulturs specialist i opdræt og salg af økologiske fisk.

Han hjælper gerne interesserede fiskehandlere og røgerier med det papirarbejde, der skal til, før de kan lange fisk med det røde danske økologimærke over disken.

Villy Larsenstår også bag hjemmesiden www.okofisk.dk. Hjemmesiden oplyser blandt andet om dambrug, fiskeslagterier, mellemhandlere og andre forhandlere af økologiske fisk, ligesom den fortæller om de økologiske regler for fisk og meget andet.