Gylden stegt mørksej på perlespelt salsa og basilikums pesto

7. september 2023 af Byens Fisk

Ingredienser:

800 g mørksej filet

300 g perlespelt

1 stk. rød peberfrugt

1 stk. gul peberfrugt

1 glas basilikums pesto

1 bundt blegselleri

Salt og peber

 

Fremgangsmåde:

Perlespelten sættes over i en gryde med vand der lige dækker, koges i ca. 18 minutter. Peberfrugterne skæres i små tern og vendes sammen med de kogte perlespelt, der smages til med lidt basilikums pesto samt salt og peber.

Af blegsellerien skrælles der tynde strimler med en tyndskræller, der lægges i koldt vand, de krøller sjovt sammen og er utrolig dekorative på en tallerken.

Mørksejen skæres i portions stykker og steges gyldne og saftige på en varm pande i neutral olie, husk at smage til med salt og peber.